
Inden du beslutter dig for hvilken uddannelse du skal i gang med, er det en god idé at deltage i forskellige arrangementer, hvor du kan høre mere om uddannelserne, møde de studerende og snuse til studielivet. Du kan opleve studiemiljøet, møde studerende og høre foredrag på instituttet ved fx at møde op til:
Åbent hus/ u-days
Snus rundt og mød alle 16 scienceuddannelser på Science and Technology gennem faglige foredrag, infooplæg om studierne, besøg i laboratorier, studiemiljøer eller uddannelsescaféen, hvor du kan få dig en forfriskning, tale med en studievejleder og få informationsmateriale om uddannelserne.
Studiepraktik
Studiepraktik for 3.g'ere tilbydes hvert efterår. Oplev livet som studerende i 3 dage på en af de naturvidenskabelige uddannelser på Aarhus Universitet.
Erhvervspraktik
Erhvervspraktik for skoleelever i 9. eller 10. klasse tilbydes hvert efterår. Kom i erhvervspraktik som universitetsstuderende i flere forskellige naturvidenskabelige fag i fem dage og få indblik i, hvilke ting der forskes i på universitetet. Vi tilbyder også særlig praktik i nogle fag, pt. Astronomi og Datalogi, på andre tidspunkter af året.
Besøgsservice
Få indblik i de forskellige uddannelser gennem faglige foredrag, shows, eksperimentelle øvelser i universitetets laboratorier og rundvisninger eller vi kan komme ud til jer.
UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige forening)
Kom til UNF's foredrag arrangeret af de studerende selv og mød studerende og forskere samt naturvidenskaben i alle dens afskygninger.
Se mere på: science.au.dk/arrangementer