IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Bachelorguide » Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi » Introduktion
Del

Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi - Introduktion

"Vi havde en forholdsvis blid start med genopfriskning af forskellige fag fra gymnasiet og intro til de nye fag. Vi har mange timer og er meget på universitetet og derfor er der næsten automatisk et godt studiemiljø med tæt kontakt til de andre studerende og underviserne. Der var en del sociale arrangementer og fester og vi var et hold på 28 i starten – meget som i gymnasiet."


Ditte Marie Brix, studerer molekylærbiologi

 

Introduktion

Gennem studiet i molekylærbiologi får du en række redskaber, som gør dig i stand til at løse forskellige problemstillinger. Det kan for eksempel være spørgsmålet om de biologiske årsager til demens eller anvendelsen af dna i politiets efterforskning.

Uddannelsen i molekylærbiologi er nært beslægtet med uddannelserne i bioteknologi og molekylær medicin. Men hvor bioteknologien ser på molekyler i makroperspektiv, beskæftiger molekylærbiologien sig med detaljerede studier af fx celler, dna og rna, proteiner samt signalmolekyler på lille skala.

Området har gennem de senere år gennemgået en rivende udvikling, og forskningen har i dag stor betydning i mange af livets forhold. Som eksempel kan nævnes forståelsen af arvelige sygdomme og muligheder for genetiske undersøgelser tidligt i graviditeten. På studiet kommer du blandt andet til at beskæftige dig med celler og organismers opbygning i mennesker, og – i modsætning til uddannelsen i molekylær medicin – også i dyr og planter. Du kan også komme til at arbejde med genteknologiens anvendelse i udviklingen af ny medicin.

Studieskift på Science

Hvis du efter første studieår vil skifte til en anden naturvidenskabelig uddannelse, kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre. Da uddannelserne er fleksibelt opbygget, kan du oven i købet ofte skifte uden at det forlænger din samlede studietid.


Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
19.06.2013