IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Bachelorguide » Bacheloruddannelsen i Fransk og europæiske studier » Job og karriere
Del

Bacheloruddannelsen i Fransk og europæiske studier - Karriere

Med en bachelor i sprog og europæiske studier vil du kunne søge ansættelse i eksportorienterede virksomheder samt institutioner og organisationer, hvis aktiviteter primært retter sig mod Europa og det europæiske marked.

Du kan som rådgiver for ledelsen med­virke til at træffe beslutninger om, hvordan virksomheden skal forholde sig i europæiske forhold, markedsføre sine produkter eller forberede medar­bejdere, der skal udstationeres, på kul­turforskelle.

Du kan som kommunikationsmedarbej­der være med til at videreformidle in­formationer internt inden for virksom­heden. Du kan bidrage til at producere målgrupperelevante tekster om virk­somhedens internationale aktiviteter.

Som »Europa-dokumentalist« kan du medvirke til kortlægning af virksom­hedens informationsbehov, udarbej­delse af markedsanalyser og opbygning af vidensbanker om europæiske medier.

Du kan bidrage til at videreuddanne virksomhedens personale inden for europæiske forhold.

Du kan være med, når der føres for­handlinger i national eller international sammenhæng.

Kompetenceprofil

Formålet med bacheloruddannelsen i et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk) og europæiske studier er at give de studerende en række overordnede og specifikke kompetencer.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication.

OVERORDNEDE KOMPETENCER

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

  • identificere, formulere og analysere fagrelevante problemstillinger
  • forholde sig sagligt og kritisk til faglige problemstillinger
  • indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af et problem samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data
  • anvende relevante teorier, metoder og værktøjer på faglige problemstillinger samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger
  • anvende relevante informations-, kommunikations- og sprogteknologiske værktøjer
  • arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med andre.

SPECIFIKKE KOMPETENCER

Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner

  • selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsproget og på dansk
  • at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af kommunikative opgaver på fremmedsproget
  • at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af kilder på fremmedsproget
  • at foretage en omverdensanalyse og rådgive vedr. styrker og problemer, der opstår på baggrund af den europæiske mangfoldighed
  • at bidrage til vellykket kommunikation og effektivt samarbejde på tværs af kulturgrænser, herunder især at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsprogede kulturer
  • at rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet

samt generelt

  • at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation.
Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
25.05.2013