Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab - Karriere
|
Med en uddannelse i religionsvidenskab har du en specifik viden om og forståelse for samspillet mellem religion, kultur og samfund. Du kan beskrive og analysere problemstillinger, der for eksempel omhandler mødet mellem forskellige religioner og kulturer. Det er kvalifikationer, som du kan bruge i stillinger inden for humanitære organisationer, offentlig administration, undervisning, formidling og research samt kultur i bred forstand. En kandidatgrad eller et sidefag i religionsvidenskab giver undervisningskompetence i gymnasieskolen. og du kan også undervise på højskoler, seminarer eller universitetet.
|
|
Jeg var ikke synderligt interesseret i de store verdensreligioner, men mere interesseret i de mere fragmenterede former for levet religion, som umiddelbart kan virke ganske bizarre – hér kan jeg i dag se en direkte parallel til mit daglige arbejde med processer mellem mennesker og mange forskellige (organisations)subkulturer.
Laura Vilsbæk Olesen, cand.mag. i Religionsvidenskab, projektleder hos det digitale marketingbureau ZUPA
- Hvilke fag har du læst, og hvornår blev du kandidat?
Jeg startede på rel.vid. i 1997, blev færdig i 2004 og tog en sidefagsuddannelse i Dansk Virksomhedskommunikation ved SDU undervejs.
Hvor arbejder du nu?
Jeg arbejder i Zupa, som er et digitalt marketing bureau, der laver online forretning for en lang række kunder i ind- og udland. I dag er vi ca. 50 ansatte fordelt på to kontorer i Århus og København.
Hvordan var vejen fra dit studium til dit nuværende job?
I forlængelse af min afsluttende opgave på mit sidefag i Dansk Virksomhedskommunikation fik jeg et af de eftertragtede studiejobs som studentermedhjælp i informationsafdelingen i Terma, hvor jeg producerede tekster til trykte såvel som online medier. Derfor søgte jeg også primært stillinger som kommunikationsmedarbejder, da jeg nærmede mig afslutningen på studiet. Tilfældet ville dog, at en venindes søsters mand (ja, sådan kan ens netværk også se ud!) sad som it-chef i en virksomhed, som havde brug for en, der vidste noget om intern kommunikation til at implementere et nyt intranet for alle Bog & idé butikker i hele landet.. Det fik jeg så 4 måneder til, og efter projektet var gennemført fik jeg en fastansættelse i afdelingen, hvor jeg sad med en masse web support og en webmaster tjans for bog-ide.dk og boger-papir.dk. Efter tre år søgte jeg videre og blev projektleder i IntraNote i Silkeborg. Sjovt nok den virksomhed, som var systemleverandør på det intranet, jeg havde arbejdet med i tre år i Bog & idé – endnu en rigtig god forbindelse, som gjorde det meget nemmere at komme i betragtning til jobbet. I Intranote havde jeg endnu tre herlige år som projektleder og konsulent, hvor jeg planlagde, faciliterede og implementerede store og små intranet-løsninger båe herhjemme og i udlandet. Konsulent-livet var dog en udfordring for familielivet med to små børn, og da Recommended søgte en digital projektleder, søgte jeg – og fik jobbet. Kort tid efter min ansættelse købte Recommended det digitale bureau Zupa, hvorfor jeg i dag er ansat i Zupa.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Der er nærmest ikke typiske dage, men i løbet af en uge har jeg kundemøder, præsentationer, sparring med de kreative, arbejde med procesoptimering og se klassiske projektlederdyder: igangsættelse, opfølgning, planlægning og afslutning af projekter.
Hvilke kompetencer fra din uddannelse bruger du nu i praksis?
Jeg tænker tit på, at jeg fra religionsvidenskaben har en helt unik forståelse for de forskellige verdener og universer, folk omkring mig agerer ud fra. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved hvorfor en af mine kolleger gør dette eller hint – jeg konstaterer, at det gør vedkommende, fordi det giver mening. På den måde får jeg et indblik i den verden, vedkommende agerer i og har mulighed for at sætte nye ting i gang, fordi jeg tager vedkommendes verden alvorligt. Præcis som jeg gjorde, da jeg arbejdede med hopi indianerne, Scientology eller new age fænomener.
Dertil er der den akademiske tilgang til jobbet, der dels betyder, at jeg kan overskue store mængder af viden og bryde ned i mindre enheder, som også er til at arbejde videre med for andre, dels skaber nye og mere effektive måder at gøre tingene på, i stedet for at gøre de samme ting på den samme måde igen og igen.
Har du gode råd til de nuværende studerende?
Først of fremmest: Nyd det!! Tiden på uni er en helt unik mulighed for at tilegne sig en masse viden, som kan perspektiveres i det uendelige. I verden udenfor er ny viden en luksus, som koster en masse tid og en masse penge, som man ikke altid får forærende.
Derudover synes jeg det handler om at finde frem til og følge de fag, der interesserer en både fagligt og personligt. Der ligger en masse kompetenceafklaring i at finde frem til og dyrke de fag, der virkelig interesserer en. Jeg var f.eks. ikke synderligt interesseret i de store verdensreligioner, men mere interesseret i de mere fragmenterede former for levet religion, som umiddelbart kan virke ganske bizarre – hér kan jeg i dag se en direkte parallel til mit daglige arbejde med processer mellem mennesker og mange forskellige (organisations)subkulturer.
Når du så samtidig oplever, at elever bliver hooked – at du kan lære dem noget helt nyt og åbne deres horisont, giver det kun mere appetit på lærerjobbet.
Trine Vestergaard, Gymnasielærer på Egå Gymnasium
Man skal turde satse
Religion var spændende i gymnasiet, og derfor startede jeg på religionsvidenskab lige efter min studentereksamen. Allerede dengang vidste jeg, at jeg gerne ville være gymnasielærer. Men at det også skulle lykkes mig at finde job i Århus, hvor jeg allerhelst ville være, havde jeg ikke troet. Vi er mange om buddet i Århus, men det viser bare, at man skal turde satse på det, man vil - det kan jo lade sig gøre.
Jeg blev færdig med at læse i 2004 og fik ret hurtigt pædagogikum på Risskov Gymnasium. Fra universitetet havde jeg en solid viden om mine fag, men fik igennem pædagogikumet også en praktisk forståelse for, hvad det kræver at undervise. Der er kontant afregning og en del bolde at holde i luften i et klasseværelse, men jeg fik nogle redskaber, jeg direkte kunne bruge i min undervisning i religion og engelsk – som er mit sidefag.
Jeg holder appetitten ved lige
Som gymnasielærer bliver du aldrig færdiguddannet, og det kan jeg ret godt lide. Det er spændende at undervise i religion, fordi det tvinger mig til at følge med i, hvad der sker i verden. Når du så samtidig oplever, at elever bliver hooked – at du kan lære dem noget helt nyt og åbne deres horisont, giver det kun mere appetit på lærerjobbet.
Eleverne er unge og åbne for input, og de holder dig selv ung. Du skal nemlig hele tiden tænke over, hvordan du koger din faglige viden ind, så den formidles bedst, og så den rammer netop denne flok mennesker i netop dette klasseværelse. På den måde lærer jeg en masse unge mennesker at kende og får udfoldet nogle mere kreative og praktiske sider af min personlighed end den akademiske baggrund ellers lægger op til.
Kan man det?
”En dag på jobbet” kan for mig betyde rigtig mange ting; der er møder, forberedelse, mails, der skal skrives til elever og kolleger, og så underviser jeg ret mange timer – ofte tre gange 90 minutter. I min religionsundervisning kigger vi blandt andet på moderne kristendom, islam og verdensreligioner som hinduisme eller buddhisme. Vi besøger også kirker eller laver feltarbejde - fx på en kirkegård - her kan jeg få spørgsmål fra eleverne som ”kan man det?” Og det er netop dét, der er rigtig spændende ved at kommer ud, fordi det tænder eleverne og vækker en masse spørgsmål.
I religion på b-niveau er der plads til at undervise mere i teori, og her kommer min undervisning i forskningshistorie fra universitetet mig til gode.
Savner staldtips, men festerne er gode
Egå Gymnasium er nyt, og det er derfor en ung arbejdsplads, hvor de fleste af mine kolleger er i trediverne. Jeg kan nogle gange savne de gode staldtips fra ældre kolleger, men til gengæld har jeg her fundet flere private venner og festerne er rigtigt gode. Det gør også noget for arbejdsmiljøet, når idrætslærerne arrangerer familiemotion i hallen eller musiklærerne trykker den af i lærerbandet.