IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Bachelorguide » Bacheloruddannelsen i Matematik - Økonomi » Job og karriere
Del

Bacheloruddannelsen i Matematik - Økonomi - Karriere

Gode jobudsigter

Inden for matematik og økonomi kan du også arbejde som:

Lotte Gade, skriver specialeprojekt på  kandidat-uddannelsens sidste år

Erhvervslivet efterspørger økonomer, der kan se faget med matematiske briller, så jobmulighederne er rigtigt gode for matematik-økonomer. Vi sidder fire kandidatstuderende på mit kontor, og vi har alle et job stående klar til os efter studiet. For mit eget vedkommende skal jeg arbejde som konsulent hos Trapeze Group Europe. Med en studentereksamen fra handelsskolen frygtede jeg den abstrakte matematik på universitetet, men allerede efter første år var jeg ret godt med, og efterhånden blev jeg virkeligt glad for begge mine fag.

Jobudsigterne for matematik-økonomer er meget positive. En stor del af kandidaterne fra matematik-økonomi får job på det private arbejdsmarked. Banker og forsikringsselskaber er storaftagere af matematik-økonomer, og mange er blevet ansat som problemknusere i konsulent- og telekommunikationsfirmaer. Alt sammen betyder det, at du har mange karrieremuligheder, når du er færdig med dit studium.

Rådgivning og analyse

En stor del af matematik-økonomikandidaterne får job på det private arbejdsmarked. Gennem de seneste år er mange blevet ansat i konsulent, telekommunikations- eller rådgivningsfirmaer. Arbejdsopgaverne består her primært i at analysere problemstillinger omkring for eksempelvis en virksomhed, for herefter at opstille en model, der kan bruges i forbindelse med løsningen af den konkrete problemstilling. På den måde skal du både supervisere og arbejde strengt fagligt.

Arbejde i den finansielle sektor

Gennem de senere år har mange matematik- økonomi-kandidater med speciale i finansiering fået arbejde inden for den finansielle sektor. Det er fx jobs i banker, forsikringsselskaber og finansieringsvirksomheder. Planlægningsafdelinger i større industri- og fremstillingsvirksomheder er også et relevant jobmarked for matematik-økonomer. Den øgede fokusering på maksimering og minimering af eksempelvis omkostninger er blot et andet eksempel på et felt, som kræver redskaberne fra faget matematik-økonomi.

Job som underviser eller planlægger

Ønsker du at formidle matematik med en omfattende berøringsflade til unge og voksne, kan du finde udfordringer i undervisningssektoren, herunder handelsskolerne, hvor din baggrund i både matematik og økonomi kommer særligt til sin ret. Derudover er det offentlige også leveringsdygtigt i job inden for administration og planlægning, fx ved universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, styrelser og ministerier.

Udlandet kalder Aarhus

Nogle matematik-økonomikandidater søger til udlandet, hvor de ansættes i private virksomheder. Fx er der gennem de seneste år ansat flere kandidater fra Aarhus Universitet ved engelske banker.

En anden tendens er, at en stigende del ansættes i internationale forskerstillinger enten i erhvervslivet eller ved offentlige forskningsinstitutioner. Beskæftigelsesudsigterne for færdiguddannede matematik- økonomer er særdeles gode både i Danmark og i udlandet.

Se jobprofiler mv. på erhvervsvejledningens hjemmeside

Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
25.05.2013