Lene Nagstrup Conley, kandidat i molekylærbiologi, ansat ved Forskningscenter Foulum

Lene Conley er ansat ved institut for Genetik og Bioteknologi ved Science and Technology i gruppen Molekylær Genetik og Systembiologi.
Gruppens forskning drejer sig især om husdyr som kvæg og svin, ligesom man foretager en del rutineanalyser.

Mit studieforløb

"Jeg startede i 1997 på uddannelsen Kemi-Molekylærbiologi på Aarhus Universitet, og fulgte den dengang meget faste studieplan de første tre år. I år 2000 fik jeg min bachelorgrad og startede herefter på mit præ-speciale, som jeg valgte at sprede ud over to semestre, og så følge fag ved siden af på begge semestre. Præ-specialet lavede jeg på hos Torben Ellebæk på Laboratorium for Proteinkemi med Lars E. Berglund som vejleder. Projektet gik ud på at isolere og sekventere mulige splicing-varianter af VAMP (Vesicle Associated Membrane Protein) familien. Lars havde tidligere selv fundet varianter af VAMP-1, og jeg skulle så lede efter varianter af VAMP-2, 3 og 4. Men desværre uden held. Vi blev i fællesskab enige om, at den historie nok ikke var til andet en en lille præ-speciale opgave, og jeg skiftede derfor projekt, da jeg startede på selve specialet. Her skulle jeg jeg lave transgene planter og gær med henblik på at udtrykke rekombinant Epiregulin, som er en human vækstfaktor. Gennem projektet stiftede jeg bekendtskab med mange molekylærbiologiske og biokemiske teknikker (DNA, RNA og protein) og opnåede lidt bredere færdigheder inden for fermentering og plantemolekylærbiologien. Jeg følte mig derfor relativt godt rustet til at skulle ud i den virkelige verden."

Vejen til jobbet

"Efter lidt over to år som specialestuderende opnåede jeg i 2003 min kandidatgrad i molekylærbiologi. Jeg søgte hvad der dukkede op af opslåede stillinger (hvilket ikke var ret mange), men blev hurtigt klar over, at jeg måtte til at være lidt mere aktiv og selv opsøge mulige jobs. Jeg forsøgte mig med at par uopfordrede skriftlige ansøgninger, men fik nok bedre oplevelser ud af at invitere mig selv ud til rundvisninger og uformelle samtaler. -De fleste forskere vil gerne fortælle lidt om deres projekter, hvis man viser oprigtig interesse. Jeg koncentrerede mig i første omgang om de steder, jeg kendte lidt til, f.eks. kendte jeg én, som havde en bekendt, der arbejdede på Forskningscenter Foulum. Jeg var ude til rundvisning og fik også en snak med et par forskningsledere på forskellige afdelinger, hvor jeg også fik afleveret mit CV. Og det gav pote. En måned eller to senere ringede en af lederne og tilbød mig et barselsvikariat som forskningsassistent. Har man først foden indenfor, bliver tingene nogle gange lettere, så da barselsvikariatet udløb, fik jeg kontrakten forlænget med seks måneder. Jeg har i skrivende stund et par måneder tilbage af denne ansættelse, men har fået lovning på minimum et års forlængelse igen."

Forskningscenter Foulum

"Forskningcenter Foulum er en del af Danmarks Jordbrugsforskning. Jeg er ansat på den afdeling, der heder Genetik og Bioteknologi, som er yderligere opdelt i 7 grupper, hvor jeg er en del af gruppen Molekylær Genetik og Systembiologi. Det er en stor gruppe på p.t. 43 personer med fordelingen: 5 forskere, 3 gæsteforskere fra Kina, 3 forskningsassistener, 14 laboranter, 4 PhD-studerende, 6 specialestuderende, 4 It-ansatte, 3 sekretærer og vores forskningsleder. Der forskes inden for mange forskellige husdyr-relaterede felter (svin og kvæg), ligesom gruppen varetager mange rutineanalyser. Jeg er ansat i microarray laboratorierne, hvor jeg kører ekspressionsanalyser på vævsprøver fra svin. Det er både analyser til gruppens egne forskningsprojekter, men også analyser for eksterne "kunder", som ikke selv har faciliteterne til at køre microarrays. Desuden består mit jo i at udvikle og implementere nye metoder til brug i laboratoriet. For tiden er vi fire, der arbejder i microarray laboratorierne: en Ph.d.-studerende, en gæsteforsker, en laborant og jeg selv. Vi har i hovedtræk hver vore projekter, men arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, da nogle af arbejdopgaverne er meget tidskrævende."

En typisk arbejdsdag

"Da mit job er ret alsidigt er det svært at beskrive en typisk arbejdsdag. Jeg tilbringer en stor del tid i laboratoriet, men da de statistiske analyser af microarray data er meget omfattende, går der i perioder også en del tid foran computeren. Jeg er ansat i en fuldtidsstilling med 37 timer pr uge, og vi har flextid. Dvs har jeg en lang dag i laboratoriet den ene dag, kan jeg i princippet gå lidt tidligere en anden dag, hvor jeg ikke har så meget at lave. Tendensen er dog, at man ret hurtigt får sparet en del flextimer op, da man bliver engageret i arbejdet, og ikke får afspadseret. Men det er selvfølgelig individuelt, og afhænger måske også af ens egen familiesituation."

"Med min uddannelse har jeg følt mig relativt godt rustet til at begynde arbejdet i laboratoriet. Jeg kendte dog ikke på forhånd noget til microarrays, men eftersom jeg i specialet havde arbejdet meget med DNA og RNA, tog det ikke mange dage at lære de nye teknikker. Til gengæld har jeg haft svært ved statistikken, da mit eneste kursus i biostatistik på universitetet ligger flere år tilbage (og dengang syntes jeg også det var svært). Heldigvis er analyse af microarray data noget de fleste synes er omfattende og kompliceret, og det er derfor noget vi hjælper hinanden med på afdelingen. Vi har også mulighed for at komme på kurser."

Et godt råd

"Mit bedste råd til specialestuderende? Jeg tror ikke jeg kan give ét specifikt råd, da min vej fra studiestart til nuværende job har været både lang og kaotisk, og også nogle gange lidt tilfældig. Men det er nok en god idé at sørge for, at specialet bliver lidt bredt, idet man måske har lettere ved at søge forskellige jobs. Det er også vigtigt at få kontakter rundt omkring på andre laboratorier/virksomheder (evt gennem specialevejlederen), idet jeg tror at netværk spiller en stor rolle i forbindelse med det første job."

 

Studievejledningen for Molekylærbiologi