Klik på en af kasserne for mere informationUddannelserne ved Science and Technology er opbygget som treårige bacheloruddannelser, som kan efterfølges af en toårig kandidatuddannelse.
På de tre tekniske bacheloruddannelser bioteknologi, geoteknologi samt kemi og teknologi kan du vælge at fortsætte på en toårig civilingeniøruddannelse, hvor du opnår titlen cand.polyt. (civilingeniør). Har du lyst og evner, kan du før, i løbet af eller efter kandidatuddannelsen søge ind på forskeruddannelsen, og arbejde frem mod en ph.d.-grad.
På bacheloruddannelsens første to år får du en bred indføring i faget, og du vil opnå en viden om fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder. Sideløbende vil du på de fleste uddannelser få undervisning i støttefag som kemi, fysik, matematik eller statistik. Støttefagene skal ruste dig til at forstå og arbejde med de data og informationer, som du får præsenteret i de primære fag.
På sidste del af bacheloruddannelsen har du ofte større frihed til selv at vælge kurser inden for emner som du vil arbejde mere i dybden med. Vil du gerne være gymnasielærer skal du ud over dit hovedfag have et andet fag som sidefag. Du begynder på sidefaget på bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen afsluttes med et teoretisk eller eksperimentelt projekt. Du får tilknyttet en vejleder til bachelorprojektet, som du afslutter med en rapport.
Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en toårig kandidatuddannelse inden for samme eller et beslægtet fag. Du kan også vælge at læse videre ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet. På kandidatuddannelsen opnår du en yderligere specialisering gennem dit valg af kurser. Kandidatuddannelsen afsluttes med en selvstændig projektopgave – specialet – der varer et halvt til et helt år. Under specialeprojektet kan du blive tilknyttet en forskergruppe ved dit institut og får her vejledning af en af gruppens medlemmer.

Eksempler på kandidatuddannelser, som en bachelor i molekylærbiologi giver adgang til:
Har du lyst og evner, kan du samtidig med at du søger ind på, i løbet af eller efter kandidatuddannelsen søge ind på forskeruddannelsen, og arbejde frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen arbejder du med et videnskabeligt forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker.
Uddannelsen afsluttes med aflevering af en ph.d.-afhandling og tildeling af en ph.d.-grad.