IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Kandidatguide » Kandidatuddannelsen i Teknisk IT (civilingeniør) » Introduktion
Del

Kandidatuddannelsen i Teknisk IT (civilingeniør) - Introduktion

 

 

 

 

Man kommer vidt omkring, når man læser Teknisk IT, fordi der er en masse fag, der berører forskellige forskningsområder. Der er god ligevægt imellem teori og praksis i fagene der udbydes både på Ingeniørhøjskolen og Universitetet, hvor mange af underviserne er aktive forskere inden for de respektive områder. Hvert enkelt fag, man har på uddannelsen, dækker et utrolig bredt område, både med hensyn til stoffet, vi læser, og de ting vi prøver.
Martin Kjeldsen, studerende på Teknisk IT


Introduktion

Teknisk IT er en toårig kandidatuddannelse på 120 ECTS point, som bygger videre på en relevant diplomingeniør- eller bacheloruddannelse. Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet i regi af Aarhus School of Engineering, der er et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus. Du kan opnå titel som civilingeniør (cand.polyt) eller cand.scient.techn. afhængig af, hvilken baggrund du kommer med.

På civilingeniøruddannelsen i Teknisk IT kommer du til at arbejde med anvendelsen af software og informationsteknologi til tekniske systemer. Det kan fx være med til at styre virkemåden af de apparater og systemer, vi omgiver os af i dagligdagen, eller til styring og overvågning af industrielle maskiner. Man taler om begrebet "IT-i-alting" eller på engelsk Pervasive Computing. Teknologien bliver derfor stadig mere avanceret og indgår i flere og flere produkter. Det betyder, at anvendelsen af teknisk IT vil stige voldsomt i de kommende år, hvorfor der vil være et meget stort behov for ingeniører inden for dette område. 

Uddannelsen består af en fælles grundpakke, som man skal tage i løbet af det første studieår. Derforuden skal man vælge to af følgende specialiserede studiepakker plus en valgfri pakke samt gennemføre et afsluttende speciale på 30 ECTS point.

Uddannelsen tilbyder studiepakker inden for følgende områder:

  • Software Engineering
  • Indlejrede realtidssystemer
  • Distribuerede systemer
  • Digital signalprocessing
  • Kommunikationsteknologi
  • Elektronik

Hver studiepakke er på 15 ECTS point. Ved at kombinere disse studiepakker kan man sammen med det afsluttende speciale opnå en specialisering inden for relevante fagområder i forbindelse med udvikling af systemer og apparater, hvori der indgår software-, hardware og kommunikationsteknologi.

Der optages studerende til studiestart ultimo januar og ultimo august.

Internationale muligheder
Du har mulighed for at tage et halvt år af studiet på et universitet i udlandet.
Et udlandsophold vil give dig en god ballast i et fremtidigt job. Da uddannelsen er baseret på universale teknologier og metoder, vil der være gode muligheder for at arbejde i udlandet.


Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
25.05.2013