Vikingernes verden
Vikingetiden (ca. 700 – 1050 AD) fremstår som en i høj grad formativ periode, i hvilken de nordeuropæiske samfund krydser en række afgørende grænser imellem bl.a. hedenskab og kristendom, mundtlig tradition og skriftlighed, høvdingedømme og statssamfund. Samtidig sætter vikingerne deres tydelige aftryk langs de europæiske kyster, i Britannien og i Østersøområdet, og derved var vikingerne i høj grad med til at forme vores verden, som den ser ud i dag. At forestillingen om vikingerne spiller en væsentlig rolle i en moderne kontekst ses tydeligt i diverse udtryksformer i populærkulturen såvel som i typiske udtryk for f.eks. nordiske landes nationale identitet. Den tværfaglige tilgang til vikingetiden er ikke alene ønskelig, der er også nødvendig for forskningen og derfor lægger tilvalget vægt på at inddrage både arkæologiske og skriftlige kilder
Målgruppe
Bachelortilvalget henvender sig til studerende, som er interesseret i at fordybe sig i et centralt forskningsfelt der går på tværs af en række traditionelle fagligheder. Desuden henvender bachelortilvalget sig til udenlandske studerende, der er indskrevet på Aarhus Universitet.
Al undervisning på uddannelsen foregår på engelsk. Både skriftlige og mundtlige eksamener kan dog aflægges på dansk.
Relevante spørgsmål
På bachelortilvalget i Vikingetidsstudier kan man bl.a. beskæftige sig med spørgsmål som: