Bachelortilvalget i International Communication in English er et engelsksproget tilbud til dig, der vil have en international uddannelses- og jobprofil. I løbet af suppleringsåret undersøger du forskellige aspekter i den engelsktalende verden: fra sprog til historie, medier og kultur. Med et bachelortilvalg i International Communication in English lærer du desuden at anvende det engelske sprog på en en mere effektiv og målgruppeorienteret måde.
International Communication in English kan læses af studerende fra alle fakulteter, inkl. universitetets nye enheder som f.eks. Handelshøjskolen. og den er målrettet mod studerende, som overvejer en karriere i jobfunktioner og brancher, hvor der er brug for at kommunikere effektivt på engelsk eller at have en god forståelse for den engelsktalende verden. Det er et adgangskrav, at man har engelsk på B-niveau fra gymnasiet. Studerende som har engelsk som deres hovedfag eller som en del af deres universitetsuddannelse, må ikke tage et bachelortilvalg i International Communication in English.