IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Tilvalgsguide » Tilvalget i Kinastudier » Introduktion
Del

Tilvalget i Kinastudier - Introduktion

Riget i midten

Kinesisk er det sprog i verden, der tales af flest mennesker, og Kina er et gigantisk land, hvor udviklingen går meget stærkt. Kina spiller en stadig større rolle i verdenssamfundet, og som studerende kommer du til at studere de store nationale og internationale udfordringer, riget i midten står overfor. Hvordan udvikles den nationale identitet eksempelvis i samspil med globaliseringen, og hvordan påvirkes normer, institutioner og individer af de hurtige ændringer?

Mandarin, Ming og Mao

På tilvalget studerer du Kinas sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Du begynder med et års forberedende kursus (propædeutik), hvor du får en indføring til sproget og landet. Det sprog, du lærer, er mandarin, som er det officielle sprog i Kina. Efter propædeutikken fortsætter du studierne af det moderne sprog. Vi lægger stor vægt på, at undervisningen bliver dialogisk, og at du som studerende får rig lejlighed til at være aktiv.

Litteratur, medier, historie og samfund

Udover den sproglige del af studiet, vil du også komme til at arbejde med Kinas kultur, historie og samfundsforhold. Du vil dermed komme til at beskæftige dig bredt med kinesisk sprog, litteratur, medier, historie, og samfund, og du vil lære at undersøge sammenhængene mellem politiske, samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Hovedvægten ligger på den moderne tid og Kinas aktuelle udvikling.

Sprog, historie, kultur, samfund

Vi beskæftiger os med mange emner og aspekter af kinesisk sprog, historie, kultur og samfund, bl.a.:

  • Hvilken betydning havde filosoffen Konfucius for sin samtid? Og hvilken rolle spiller han i dag?
  • Hvad var grundene til at Maos "Store spring fremad" slog fejl?
  • Hvordan formulerer man sig korrekt i en samtale?
  • Hvordan ser den litterære scene ud i Kina?
  • Hvad er kinesernes kulturelle fællestræk og hvor store er forskellene indenfor verdens folkerigeste land?

Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
16.05.2012