IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Tilvalgsguide » Tilvalget i Humanistisk organisationsudvikling » Introduktion
Del

Tilvalget i Humanistisk organisationsudvikling - Introduktion

Humaniora i virksomheder

Hvordan kan man som humanist optimere ledelse? Hvad får organisationer til at fungere effektivt og forsvarligt? Hvordan kombinerer man økonomisk og resultatorienteret værdi med sociale og etiske værdier? Hvordan ses organisationer fra en idéhistorisk vinkel? Og hvordan arbejder man med disse emner i erhvervslivet?
Alt dette – og mere til – kan du får svar på ved at læse bachelortilvalget i Humanistisk organisationsudvikling.

Fra humaniora til organisationer

Som humanist har man en stor analytisk bagage og store forudsætninger for at se på organisationsstrukturer, ledelse m.v. – og forbedre disse. Du er gennem dit grundfag blevet introduceret for grundlæggende humanistiske færdigheder, og du har nu mulighed for at erhvervsrette din uddannelse med dette bachelortilvalg.
Med bachelortilvalget i organisationsudvikling bliver du i stand til at anlægge en humanistisk vinkel på organisationers værensform og virkemåde, organisationers værdimæssige forudsætninger og deres rolle i det moderne samfund, og dermed optimere virksomheders og organisationers strukturer, etik, ledelsesformer, værdigrundlag mv.

Teori og praksis

Du får gennem dette bachelortilvalg udviklet både dine analytiske og praktiske kompetencer gennem undervisning og projektarbejde.
Du afprøver dine teorier i praksis gennem innovationsprojekter og projektarbejde i det afsluttende Virksomhedsprojekt. Dermed får du kompetencer med direkte relevans for konkret fremtidigt arbejde i og med organisationer og organisationsudvikling.


Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
16.05.2012