IN ENGLISH

Navigation

Du er her:  Tilvalgsguide » Tilvalget i Film og TV » Introduktion
Del

Tilvalget i Film og TV - Introduktion

Om alt det på lærredet, på skærmen og bag kameraet

Er du bidt af film og tv? Kan du lide at fordybe dig i samspillet mellem fortælleteknik, æstetik, stilistiske virkemidler og den historiske og kulturelle kontekst? Og har du et kreativt gen, som skal udfoldes bag kameraet? Tilvalget i Film og tv giver dig mulighed for at dykke endnu dybere ned i de visuelle mediers verden. Her kommer du til at arbejde med film og tv ud fra både historiske, teoretiske, analytiske og produktionsmæssige vinkler.

Fra Casablanca til Klovn

Som studerende på tilvalget i Film og tv får du færdigheder i teorier om og analyse af film- og tv-produkter og du får et overblik over filmens teori og historie. Foruden de teoretiske, analytisk-metodiske og historiske discipliner får du også lejlighed til at prøve kræfter med praktiske, kreative og formidlingsorienterede discipliner.

Fem skarpe om Film og tv

  • Hvad kendetegner en god fortælling på film og tv?
  • Hvilken rolle spiller underlægningsmusik i dokumentargenren?
  • Hvilke stilistiske virkemidler kendetegner Hitchkocks produktion?
  • Hvordan omsætter man en ide til en drejebog?
  • Er det rigtigt, at film skal ses i biografen? Eller oplever publikum en film lige så stærkt hjemme foran fjernsynet

Bachelortilvalget i Film og tv giver dig adgang til kandidatuddannelsen i Medievidenskab linje C.


Henvendelse om denne sides indhold: Studieguideredaktionen
16.05.2012