Interesserer du dig for de digitale mediers mange muligheder? Fra internet, digital kunst og brugerinddragelse til spildesign, 3D-visualiseringer og pervasive computing (allestedsnærværende IT)? På bachelortilvalget i Digital design opnår du viden om det computerbaserede multimedie som medium, form og proces, og du kommer til at arbejde med såvel produktion og formidling som analyse og teori.
Digital design er et tværfagligt bachelortilvalg, som trækker på æstetiske fag, datalogi og informationsvidenskab. Bachelortilvalget består således består af tre faglige søjler, som afspejler de brede fagområder, uddannelsen udspringer af:
Bachelortilvalgets målgruppe er studerende med et humanistisk grundfag. Datalogi tilbyder sine studerende tilsvarende fagpakker i multimedier, så studerende fra begge fakulteter vil følge de samme obligatoriske kurser og der kan dannes tværfaglige grupper i forbindelse med undervisning og eksaminer.
Bachelortilvalget i Digital design er adgangsgivende til kandidatuddannelserne i Digital design og Audiodesign.